Relationel terapi i København K

Parterapi, Familieterapi og Individuel terapi

Terapi som støtte i livet

Livet kan indimellem føles tungt, uoverskueligt eller uden retning. Måske mærker du en indre uro, tilbagevendende bekymringer eller en følelse af tristhed, som er svær at slippe. Det kan også være relationer, arbejdsliv eller familieliv, der skaber belastning, eller måske oplever du udfordringer i dit parforhold eller omkring intimitet og nærhed. Nogle ved præcis, hvad der fylder, mens andre blot mærker, at noget ikke er, som det skal være.

Et terapeutisk forløb kan give mulighed for at stoppe op, forstå det, der er svært, og finde nye veje frem. Samtalerne tager udgangspunkt i dig, dine oplevelser og det, du ønsker hjælp til. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor du kan føle dig mødt med forståelse, respekt og nærvær.

" Jeg tror på, at vi alle gør vores bedste -
med de forudsætninger vi har med os"

- Rikke Vilhelm -

Et forløb tilpasset dig 

Der findes ikke én bestemt type mennesker, der har brug for terapi – det kan være relevant for alle, som ønsker større klarhed, forandring eller personlig udvikling. For nogle er få samtaler nok til at skabe overblik og nye perspektiver, mens andre har behov for et længere forløb med mere dybdegående arbejde.

Der findes ikke én bestemt type mennesker, der har brug for terapi – det kan være relevant for alle, som ønsker større klarhed, forandring eller personlig udvikling. For nogle er få samtaler nok til at skabe overblik og nye perspektiver, mens andre har behov for et længere forløb med mere dybdegående arbejde.

Hvert menneske kommer med sin egen historie, sine egne erfaringer og sin egen måde at være i verden på. Derfor skal terapi også tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Jeg arbejder med stor respekt for dine grænser, din proces og det tempo, der føles rigtigt for dig. Målet er ikke at passe dig ind i en bestemt ramme, men at skabe et forløb, der giver mening for netop dig.



Du er også altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan mærke efter, om et terapeutisk forløb hos mig er det rette for dig.


Vi var begge to sådan lidt - skal vi nu det her? Men allerede anden gang vi kom føltes det bare naturligt. Rikke er god til at tage folk, som de er. Ingen af os følte os bedømt, og det var vores frygt.

Nina og Søren, 31 og 28

Jeg har altid haft svært ved at mærke hvad jeg egentlig mente og havde lyst til. Rikke er virkelig god til at få mig til at mærke efter og hjælpe mig til at forstå mig selv bedre

Anonym, 25 år

Vores parforhold var svært da vi søgte hjælp. Rikke har hjulpet os til at se os selv udefra og forstå hvorfor alle de små ting føles så store

Lise og Morten