Foredrag

Skoleklare forældre og børn

Et foredrag til børnehaver og skoler

-med fokus på overgangen fra børnehave til skole og en tryg skolestart

Overgangen fra børnehave til skole er en af de største milepæle i et barns liv – og ofte også i forældrenes. Når vi taler om skoleparathed, kommer fokus ofte hurtigt til at handle om barnet: Kan barnet sidde stille? Vente på tur? Tage imod beskeder? Indgå i fællesskaber?

Men måske er det vigtigste spørgsmål et andet:

Skoleparate forældre?

Som familieterapeut arbejder jeg med relationer, følelsesmæssig tryghed og tilknytning som fundament for trivsel og udvikling. Med afsæt i det nye børnesyn og menneskesyn tager dette foredrag udgangspunkt i, at børn gør det godt, når de kan – og at børn udvikler sig bedst i trygge relationer med følelsesmæssigt tilgængelige voksne.

Børn mærker vores nervesystem før de lytter til vores forklaringer. Når forældre bliver trygge i overgangen, bliver barnet det også.

Derfor er skoleklare børn, lidt provokerende sagt, ofte et resultat af skoleklare forældre.

Foredragets fokus

Foredraget sætter særligt fokus på:

Hvad vil det sige at være en skoleklar forælder?

- At kunne rumme barnets følelser omkring overgangen
- At støtte uden at presse
- At skabe tryghed i det nye og ukendte
- At regulere egne bekymringer og forventninger
- At kunne grænsesætte autentisk uden at krænke
- At forstå barnets adfærd som kommunikation frem for modstand
- At være barnets følelsesmæssige base i en stor livsforandring

Det nye børnesyn i praksis

- Fra "barnet skal passe ind" til "vi skal forstå barnets behov"
- Fra adfærdskorrektion til følelsesmæssig forståelse
- Fra ulighed til ligeværd i relationen mellem barn og forældre men også med vigtighed af forældre med ansvaret for relationen
- Fra præstation til relation
- Fra lydighed til samarbejde

Foredragets form

Foredraget er praksisnært, varmt og let genkendeligt for forældre. Det kombinerer faglig viden med konkrete eksempler fra hverdagslivet og giver forældrene både forståelse og redskaber med hjem.

Målet er ikke at skabe perfekte forældre – men trygge forældre.

Målgruppe

- Forældre til kommende skolebørn
- Børnehaver og daginstitutioner
- Personalemøder og forældreaftener
- Temaaftener om skolestart og overgang

Varighed

Kan tilpasses efter behov:

- 60 minutter
- 90 minutter
- 2 timer inkl. dialog og spørgsmål

Formål

At styrke forældrenes forståelse af deres egen betydning i barnets overgang til skole – og skabe mere ro, mindre præstationspres og større følelsesmæssig tryghed for både børn og voksne.

For når forældre bliver skoleklare, får børn langt bedre mulighed for at blive det samme.


Jeg tilbyder foredraget til børnehaver og institutioner, der ønsker at styrke samarbejdet med forældre omkring skolestart – med relationen som det vigtigste fundament.


I er også velkomne til at sende en mail på


Eller ringe til mig på:

+45 30125960

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening